REJSEN TIL SANKT HANS OG PÅ SANKT HANS 2009

af Erling Jepsen, 6 locations hhv 3 og 6 medv ca 1 time pr. stykke

Rejsen til Sankt Hans
Niels-Peter og Dorothea skal besøge deres søn på Sankt Hans. Det vækker mange spørgsmål om sønnens sygdom til live.
Varighed ca. 1 time
Locations 6, medv. 2 kv., 1 md., 1 statist.

På Sankt Hans.
Robert (sønnen) er indlagt på Sankt Hans, og skal på besøg hos sine forældre. Men hvor skal de gøre af hunden?
Varighed ca. 1 time
Locations 6, medv. 3 kv., 3 md., 1 statist.

Uddrag af teksterne:

Rejsen til sankt hans

Hunden piver lidt.

NIELS-PETER:
Har du ondt?
DORTHEA:
Lex har bare lidt mavevrøvl.
NIELS-PETER:
Ja noget er der galt.
DORTHEA:
Det er der ingen der er døde af endnu. Jeg håber ikke du syns vi ska blive hjemme pga. det. Den ka måske mærke vi skal af sted, og at den ikke ska med, og så har den lidt tynd mave.
NIELS-PETER:
Den har ikke tynd mave.
DORTHEA:
Nå, så hård mave. Det går vel over.
NIELS-PETER:
Der er osse noget med dens øjne.
DORTHEA:
Hva er der med dens øjne?
NIELS-PETER:
Jeg ved det ikke. Men den måde den ser på mig, jeg tror den har ondt.
DORTHEA:
Jeg ka ikke se noget.
NIELS-PETER:
Det ka jeg, sådan plejer den ikke at se på mig. Ikke sådan. Sådan så Zenta på mig, Doddy, dengang...
DORTHEA:
(trøstende) Niels-Peter.
NIELS-PETER:
Jeg går ikke fra min hund når den er syg.
DORTHEA:
Jeg ka godt forstå du kan få de tanker, men Lex er ikke syg, den har højst lidt ondt i maven. Kom nu, så er du sød.
NIELS-PETER:
Ta du afsted, så blir jeg hjemme.
DORTHEA:
Hvis du virkelig mener det, så gør jeg det, så tar jeg af sted alene. Så siger jeg til Robert at du ikke kom med fordi din hund havde forstoppelse. Så får vi se hva han sir. At du vil være det bekendt. Det er vores dreng som er syg. Han er så syg så han er indlagt på sygehus, og så tænker du kun på din hund og dens afføring.

På Sankt Hans:

PSYKIATER:
Jamen så sir vi det. Så ses vi igen om et par uger.
NIELS-PETER:
Det er jo ikke fordi vi ikke gerne havde taget Robert med nu. Men han syns selv det er bedst vi venter lidt.
PSYKIATER:
Ja, det forstår jeg.
NIELS-PETER:
Og så blir det sådan.
PSYKIATER:
Ja. Men så glæder vi os til at I kommer igen. Ikke Robert?
ROBERT:
Joda. (overdreven høfligt) Det var pænt af jer at komme og besøge mig, det skal I ha rigtig mange tak for.
NIELS-PETER:
Det var så lidt. Ha det godt, min dreng.
ROBERT:
I lige måde.
DORTHEA:
Ja, farvel.
ROBERT:
Farvel, mor.
DORTHEA:
Vi ses.

De omfavner hinanden. Niels-Peter føler sig glemt, rømmer sig, men de ignorerer ham.

NIELS-PETER:
Vi må vist afsted. Doddy?
DORTHEA:
Ja. Jeg kommer nu.
PSYKIATER:
Så sir jeg osse farvel.
ROBERT:
Jeg må ikke ha lov at gå tur med min mor uden han skal være med. Er det ikke for ringe? Er det ikke ham der skal indlægges? Han er jo sindssyg, for fanden. Og det er du osse mor, jeg vil ikke bo på værelse sammen med dig, jeg vil ikke være din lille dreng igen. Jeg er 22.

Han går hurtigt hen ad gangen.

Varenummer:
978-87-7865-740-4