Beskrivelse:
Hvad nu hvis jeg er for ung til at dø? Alt for ung, alt for levende. Vil du give en time af dit resterende liv for at lytte til mig?

Emmanuel Limal har skabt en kropslig, poetisk og sensuel fortælling om det første døgn i en mands liv, efter han har fået at vide, at han skal dø af kræft. OM EN TIME ER JEG STIV er ny dramatik med sort humor, magisk realisme og stærke nyfortolkninger af Jacques Brels livsbekræftende sange. Sange som Brel selv skrev, da han var kræftsyg og dødsdømt.

Uddrag af monologen:

Kræften der kæmper. Kampen mellem karcinom og ethanol! Det ville have frydet min far... han var gam-mel bokser. Fremragende i øvrigt. "Se på Ali, sønnike, der er hele hemmeligheden gemt!" Det var ham der introducerede mig til boksning. Ikke Ali, min far. Jeg var lovende. Jeg vandt alle mine amatørkampe... og ved min første professionelle kamp... så røg jeg ud i tovene. Den smukkeste cirkelbue. For anden gang.
(Han drikker.) Jeg ved ikke om I nogensinde har mær-ket jeres cortex blive kvast mod kranieloftet, men det er noget af en oplevelse. Man mærker sin rygsøjle he-le vejen ned og... KLASK! Kroppen synker i et slag. (han drikker) ONE! TWO! THREE!... Min kæreste skyndte sig hen til mig. Min første kærlighed. Jeg kunne se hendes udstrakte hånd: "Rejs dig op! Jeg beder dig..." Hun stod ved ringside, i sin hvide kjole. Hun lignede en engel... "Tag min hånd og rejs dig op!" ...FOUR! FIVE! SIX!... (han drikker) Jeg kunne havde rejst mig, men jeg blev liggende... Det var sid-ste gang jeg turde se hende i øjnene. (han drikker) Nå, men han døde. Min far. Han døde af en hjerneblød-ning. En uge efter min kamp. Man skulle tro det var ham der havde fået slagene. Idiot! (Han drikker.) Jeg troede aldrig jeg ville komme over det. Jeg var næsten tyve år. Jeg kom over det. Og efter en pludselig ind-skydelse giftede jeg mig i øvrigt med en fremmed dame... en ny kvinde... (han drikker.) Og så standsede jeg min boksekarriere. Jeg har altid holdt af tanken om at det var min kones skyld... (han drikker)